About Us
By Malene Birger er et dansk modehus, der forener sofistikeret skandinavisk minimalisme med et målrettet og raffineret designsprog. Hver kollektion skabes med omtanke og med fokus på lang levetid, udsøgte materialer, feminine detaljer og tidløse silhuetter.
Resultatet er en moderne garderobe, hvor funktionalitet møder en afslappet form for luksus. Designet er skabt til kvinder, der værdsætter kvalitet, personlig stil og alsidige styles, som kan bæres på tværs af sæsoner og anledninger.
Modehuset blev grundlagt i 2003 af den danske designer Malene Birger. I 2020 begyndte et nyt kapitel med en gennemgribende fornyelse af brandets visuelle identitet, kollektioner og butiksmiljøer.
Med introduktionen af det karakteristiske monogram og en fortsat udvikling af husets designunivers tilbyder By Malene Birger en intelligent og tidssvarende garderobe til den moderne, mangefacetterede kvinde.